På grund af den massive efterspørgsel, tilbyder Kulturregion Storstrøm igen i år de populære kurser ‘Mobilhistorier – lige ved hånden’ for Kulturstrømmens medlemmer – helt gratis.

Det kan være sin sag at formidle projekter, arrangementer m.v. klart og tydeligt til et bredt publikum i disse højdigitale tider. Til ‘Mobilhistorier – lige ved hånden’ lærer du, hvordan din mobil eller tablet kan være din bedste ven, når det handler om at producere kortfilm til egen hjemmeside, de sociale medier og andre PR-formål. Når man først har lært det, er det ligetil – ikke mindst fordi mobilen og tabletten jo netop er lige ved hånden.

Denne gang er der oprettet hold på to niveauer: Et grundkursus samt et hold for øvede, der enten har kompetencer på forhånd, eller som deltog i grundkurset i 2018.

Kurset for øvede d. 7. maj kl. 9-16 finder sted på Fuglsang Kunstmuseum. Grundkurset d. 21. maj kl. 9-16 vil finde sted i Vordingborg på Kornerups Rådhus.

Hvem kan deltage?
Alle kan deltage, og det er ganske gratis. Om du er selvstændig kunster, kulturiværksætter, ansat i en kulturinstitution eller noget helt fjerde, er du velkommen på kurserne.

Tekniske krav
For at deltage, skal du kunne medbringe enten en iPod, iPad eller en nyere Android-phone.

Minimumskrav:

  • iPhone 5, 5s, 5c, 6, 6+, 7, 7+8, 10
  • iPad Air 1 – 5 7 + Pro
  • en nyere Android-telefon

Al redigering foregår i Kinemaster, og alle kursister skal derfor inden kursusdagen downloade Kinemaster appen til deres smartphones. Nærmere information herom vil følge.

Tilmelding
Der er plads til max. 22 deltagere på grundkurset. Ved meget stor efterspørgsel vil der blive oprettet en venteliste. Afhængig af dennes omfang, vil det i Sekretariatet blive vurderet, om der kan oprettes yderligere hold.

Har du spørgsmål til tilmelding eller dagen, er du velkommen til at kontakte kursusafholder, Henrik Isaksen (henrik@video2net.dk / tlf. 40 923 933) eller Sekretariatet for Kulturregion Storstrøm (jsri@guldborgsund.dk / tlf. 25 18 26 22).

  • Tirsdag d. 7. maj kl. 9-16: ‘Mobilhistorier – lige ved hånden 2.0, for viderekomne’. Fuglsang Kunstmuseum, Nystedvej 71, 4891 Toreby Lolland. (Kurset er afholdt.)
  • Tirsdag d. 21. maj kl. 9-16: ‘Mobilhistorier – lige ved hånden, grundkursus’. Kornerups Rådhus, Vordingborg. (Kurset er afholdt.)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.